Skip to main content
Spar penge: Indhent 3 tilbud på din forsikring her

Skaderamte danskere sparer mest

Danskere, der har haft én skade inden for de seneste tre år, sparer i gennemsnit 2.600 kroner, når de skifter forsikringsselskab.

Det er 12 procent mere, end de skadefri kunder sparer. Det viser en ny undersøgelse fra Findforsikring.dk.

Det kan lyde paradoksalt, at forsikringsselskaber ”belønner” dem, der har haft en forsikringsskade. Men der er en god forklaring.

”Når du har haft en skade, vil selskabet ofte hæve prisen. Og så kan du altså spare en del ved at få tilbud fra andre selskaber,” forklarer Kasper Kjems, der er marketing manager i Findforsikring.dk.

Skaden giver dig en anledning

Hver femte bruger af Findforsikring.dk indhenter tilbud hos andre selskaber, fordi priserne er steget, eller de på anden måde er utilfredse med deres nuværende selskab.

Og ifølge Kasper Kjems giver det god mening, at bruge en skade som anledning til at undersøge priser og dækninger hos andre selskaber.

”Du er jo ikke nødvendigvis en dårlig kunde, bare fordi du har været uheldig et par gange de seneste år,” siger Kasper Kjems.

Så meget sparer de

Besparelse i gennemsnit ved at skifte forsikringsselskab:

0 skader 2.322 kr.
1 skader 2.600 kr.
2 skader 2.920 kr.
3 eller flere skader 2.733 kr.

Kilde: Undersøgelse blandt 2.970 danskere, der har benyttet Findforsikring.dk siden 1. januar 2015.

Bedømmelsesoversigt

0,0
0,0 ud af 5 stjerner (baseret på 0 anmeldelser)
Fremragende0%
Meget godt0%
Gennemsnit0%
Fattige0%
Forfærdeligt0%

Gennemgå denne artikel nedenfor

Artikel anmeldelser

There are no reviews yet. Be the first one to write one.